Classic Race Viborg afholdes på vejene omkring Dyrskuepladsen i Viborg på følgende tidspunkter.
Der er åben for ankomst til Paddock og opstilling fra onsdag 28. maj kl. 08.00
Kristi himmelfartsdag torsdag den 29. maj fra Kl. 08.30-19.00
Fredag den 30. maj fra Kl. 08.30 – 20.00
Lørdag den 31. maj 2025 fra Kl. 08.30 – 20.00
Den sportslige side af arrangementet afvikles i samarbejde mellem Dansk Automobil Sports Union, AAS, Viborg Motorklub. Den kommercielle del står Classic Race Viborg Fonden for.
Arrangementet følger DASU’s regler afvikling af Motorløb..
Et provisorisk baneløb som Classic Race Viborg er et stort arrangement hvor der skal tages mange hensyn. Hver deltagergebyr indeholder en plads på 3 x 6 meter til bil og grej samt plads til en værkstedsbil bag teltet. Der er mulighed for at tilkøbe ekstra plads i ryttergården, pladsen er dog begrænset. Vi forbeholder os ret til at afvise køretøjer og/eller telte der overskrider ovennævnte specifikationer.
Der kræves væskesugende underlag, under hele bilen i paddock.
Pulverslukker: Det er et krav at der i teltet medbringes en 6 kg pulverslukker (233B), Denne skal være godkendt. Og umiddelbart over ildslukkeren skal der på teltvægen placeres et pulverslukkermærkat, som udleveres i kørerkuverten.
Opstart af motorer er ikke tilladt uden for tidsrummet kl. 08.00-20.00 torsdag, fredag, og lørdag. 29-31. maj 2025.
En gyldig national dansk eller en udenlandsk licens er nødvendig for at deltage i Classic Race Viborg.
1: Arrangementet afholdes under FIAs internationale bestemmelser, DASU’s reglementer for Automobilsport, banens certifikat samt at DASU er medlem af DIF.
2: Stævnet afholdes i Viborg som Byløb og som nationalt den 29.-31. maj 2025.
3: Arrangementet arrangeres af Aarhus Automobil Sport (AAS), Viborg Motor Klub og Classic Race Viborg.
Løbsleder: Jan Præstekjær Off. 512
Ass. Løbsleder: Adam Nielsen Off. 512
Ass. Løbsleder: Rene Jensen Off. 514
Classic Race Viborg, JP House
Hjulmagervej 1
8800 Viborg
Mail: kae@classicraceviborg.dk
A: Historiske 1965.
B: Historiske 1971.
C: Historiske 1976- 81’er og 90.
D: Youngtimer. (Alle divisioner)
E: Legend Car Cup.
F: Super GT Danmark
G: Colmore YTCC/ SSC
H: C1 Klassen
B: Historisk 1971- under 1300 og over 1300 – kører sammen, men præmieres hver for sig
C: Historisk 1976- 81 og 90´er-klassen. kører sammen, men præmieres 76 -81 for sig og 90ér for sig
E: Legend Car Cup -afvikles ifølge reglement.
F: SuperGT Danmark -afvikles ifølge reglement.
Alle klasser startes primært som Rullestart!
Banen er en ikke-permanent asfaltbane på 2320 meter og på det bredeste 12 meters bredde.
Stop and go-feltet kommer i slutinstruktion.
Strafbanen kommer i slutinstruktion.
Licens & Teknisk kontrol fra onsdag den 28. Maj. 2025 kl. 16.00 til 20.30, og torsdag den 29. maj. 2025 kl. 07.30-10.30.
Licenskontrolen er ved Kørerinformation, endelig placering kommer i slutinstruktion.
Alle skal være godkendt af teknisk kontrol inden licenskontrol.
Det er kørerens ansvar at bilen bliver godkendt inden første kørsel på banen, som er 1 time før klassen kører på banen.
Alle skal have transponder AMB TranX260 monteret inden teknisk kontrol, transpondernummer skal være påført anmeldelsen inden licenskontrol.
Vi efterlever DASU’s reglementer for støj i forbindelse med Automobil Sport, samt Viborg Kommunes krav om max, 117 dB
Et event, hvor du som deltagerne vil blive mødt med åbne arme, gode forhold, udfordringer på banen og en begivenhed som du ønsker at vende tilbage til, år efter år.
Vi har skabt et race, der garanterer en weekend fyldt med race, hygge, spænding og action – ikke kun for publikum, men også for dit team, dine medbragte fans, og dig som kører.
Vi har sørget for, at Classic Race Viborg er planlagt med omhu, omtanke, krydret med jysk besindighed. Banen er designet til at levere spændende og intense øjeblikke og vores program af aktiviteter er lavet så der er underholdning og engagement hele weekenden. Vi ønsker som arrangører at være garant for hyggelige og stemningsfyldte stunder, hvor motorsportens er i højsædet, lige i hjertet af Jylland, nemlig i Viborg.
Vi ser frem til at byde alle deltagere velkommen til tre dage fyldt med racerløb, passion for klassisk motorsport og i fællesskab udvikle samarbejdet til gavn for Classic Race Viborgs historie.
Typisk har det været de mere eksotiske bilmodeller, som har indgået i den historiske bilsport, men sådan behøver det ikke at være. C1 Scandinavia er bilsportens seneste tiltag, hvor man anvender brugt. Ikke som recycling, men som upcycling. Altså hvor brugte eller kasserede gadebiler bliver omdannet til racerbil!
Opskriften på en racerbil til C1 Scandinavia minder meget om en bageopskrift.
Man finder et eksemplar af den første generation af mikrobilen Citroën C1 / Peugeot 107, som var i produktion i perioden 2005-2014. Dens liv på landevejen er udløbet, men så giver man den i stedet et nyt liv på racerbanerne.
Stofsæderne bliver fjernet. I stedet forsynes kabinen med et sikkerhedsbur, et racersæde og sekspunktsseler, mens der også lige kommer andre racerstøddæmpere og -fjedre på den.
Det er bilsportens svar på upcycling. Og opskriften på C1 Scandinavia.
Klassen har hentet sin inspiration fra udlandet, hvor der bl.a. bliver kørt 24-timersløb med modellen på den legendariske Spa-Francorchamps-bane.
Det handler ikke om topfart i klassen. Det handler om at have det sjovt, og det er netop det, som deltagerne i C1 Scandinavia har det, når de racer ned ad Vognmagervej og venter til sidste øjeblik med at bremse før højresvinget ind på Industrivej.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
5 | Kasper Hansen | Silkeborg | Citroën C1 |
11 | Kaj Jazukevicius | Kjellerup | Citroën C1 |
45 | Tobias Andersen | Randers | Citroën C1 |
60 | Søren Larsen | Køge | Citroën C1 |
80 | Daniel Genz | Them | Citroën C1 |
95 | Morten Nielsen | Aabenraa | Citroën C1 |
144 | Emil Waldeck | Randers | Citroën C1 |
169 | Michael Nielsen | Vejle | Citroën C1 |
222 | Marcus Terkildsen | Horsens | Citroën C1 |
307 | Frederik Siverts | Viborg | Citroën C1 |
450 | Per Bernd | Ringsted | Citroën C1 |
451 | Michelle Henriksen | Harndrup | Citroën C1 |
453 | Casper Olsen | Kastrup | Citroën C1 |
454 | Anders Bruse Fyllgraf | Mårslev | Citroën C1 |
999 | Thomas Bakke | Fredensborg | Citroën C1 |
Det er både Holland versus Danmark og nyt mod gammelt, når vi startlyset slukker på Vognmagervejer og deltagerne i vores to invitationsklasser bliver sendt afsted.
Fra Danmark har vi inviteret deltagerne i Special Saloon Car klassen til at deltage i Classic Race Viborg.
Fra Holland – og England – kommer deltagere fra Colmore YTCC-serien – Youngtimer Touring Car Challenge.
Bilerne fra den hjemlige serie er de nyeste, vores gæster medbringer de ældste, men til sammen sørger deltagerne for, at det bliver nogle spændende og meget varierede løb, vi kommer til at opleve.
Den hollandske Youngtimer Touring Car Challenge tæller standard- og sportsvogne fra 70’erne, 80’erne og 90’erne, og det er en meget bred pallette af racerbiler, vores gæster kommer til at præsentere for os.
Der er – fristes man til at sige – selvfølgelig Porscher i feltet, hvor det er sportslige 944- og 964-modeller fra 90’erne, som er repræsenteret.
Men der er også sjældenheder i feltet.
Ludo van der Borgh og Rolf Joosten stiller til start i hver deres BMW E21 – modeller lige før den legendariske E30-model – mens der er hele to eksemplarer af den specielle Renault A310 på deltagerlisten.
Den ene har dansk chauffør. Det er Lars Rosenfeldt, som i årevis kørt race i denne model og derigennem har mødt en ligesindet i Randall Lawson, som er en af ankermændene bag Youngtimer Touring Car Challenge.
Som nævnt er de danske biler fra Special Saloon Car-klassen nyere, men alligevel er der også en række specialiteter imellem.
Nicholai Sørensen deltager eksempelvis i det, der ligner en pimpet udgave af den første generation af Peugeot 208, men under karrosseriet er der ikke meget originalt. Bilen har stadig forhjulstræk, men er bygget op omkring en rørramme med en voldsom V6-motor som drivlinje.
Henrik Ziegler ankommer med en Renault R.S. 01, som har en unik historie. Det var den bil, som Kevin Magnussen i 2016 anvendte i et rekordforsøg på FDM Jyllandsringen.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
14 | Randall Lawson | Holland | Renault A310 |
19 | Leo van der Beek | Holland | Porsche 911 Carrera |
27 | Martin Reynolds | England | Ford Escort MKII |
32 | Eric in den Bosch | Holland | Porsche 944 S2 |
38 | Erwin van Lieshout | Holland | BMW 325 i |
55 | Armand Adriaans | Holland | Porsche 964 RSR |
60 | Ludo van der Borgh | Holland | BMW E21 318i |
60 | Rolf Joosten | Holland | BMW E21 318i |
68 | Lars Rosenfeldt | Ry | Renault A310 |
99 | Roel Schmitz | Holland | Porsche 964 RSR |
101 | Malcolm Harding | England | Ford Escort Mk2 |
110 | Michael Nielsen | Vejle | BMW M4 GT4 |
114 | Kevin V. Rasmussen | Osted | Mitjet |
116 | Peter Henriksen | Viby Sj. | Mitjet |
121 | Mik Henriksen | Esbjerg | BMW |
122 | Ed Van Heusden | Holland | Porsche 944 |
124 | Kristian Moeskjær | Struer | Mitjet |
135 | Alex Pomp | Holland | Alfa Romeo 75 |
141 | Wolfgang Lange | Holland | McLaren 2.0 TS |
176 | Ulrich Anderson | Sønderborg | Ford Escort MKII |
192 | Nick Stentved | Odense | BMW |
288 | Henrik Ziegler | Ålbæk | Renault R.S. 01 |
299 | Nicholai Sørensen | Sindal | Peugeot 208 V6 |
345 | Dan Jacobsen | København | Honda |
376 | Henrik Bollerslev | Viborg | VW Golf |
900 | Nico Gasparatos | Holland | SAAB 900 16V Turbo |
901 | Elias Gasparatos | Holland | SAAB 900 16V Turbo |
643 | Oliver van Oostrom | Holland | Porsche 944 S2 |
Hvis Classic Race Viborg er en automotiv historiefortælling, så udgør 71-klassen andet kapitel i den bog.
Klassen kommer lige efter beretningen om 65-bilerne, og selv om det kun er seks år, som adskiller de to historiske klasser, så er det her, at man kan opleve de største forskelle på de bilmodeller, der deltager.
Hvor hobbykørere i starten af 60’erne deltog i deres hverdagsbil med dens i visse tilfælde tvivlsomme køreegenskaber, forholdt det sig anderledes ved indgangen til 70’erne. Her havde mange af de europæiske producenter nemlig lanceret bilmodeller, der mere eller mindre var forberedt til sportslig brug.
Tag eksempelvis Ford.
Men havde haft succes med den første udgave af sin Cortina-model, da der kom en Lotus-motor i den, men anden udgave fik ikke samme succes. I stedet var den første udgave af Escort-modellen nærmest fra start gjort klar til racerbrug.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
6 | Niels Jørgen Jørgensen | Odense | BMW 2002ti |
9 | Jesper Holden | Rødding | Mini Clubman 1275 |
10 | Christian K. Jensen | Ans | Ford Escort BDA |
23 | Uffe Yring-Nielsen | Korsør | Ford Escort 1300 GT |
24 | Jens Jørgen Ditlevsen | Fredericia | Ford Escort BDA |
34 | Jørn Lauland | Støvring | BMW 2002ti |
35 | Kent Seiersen | Randers | Ford Escort BDA |
38 | Torben Kristensen | Grenaa | Alfa Romeo 1750 GTA |
53 | Lars Laursen | Hørning | Hillman Imp |
54 | Søren Knudsen | Otterup | Fiat 600 Abarth |
56 | Søren Høiberg | Regstrup | Ford Cortina |
58 | Keld Graabæk | Trustrup | Ford Cortina |
59 | Benny Nielsen | Østbirk | Fiat 600 Abarth |
60 | Dan Brockdorff | Østbirk | Fiat 600 Abarth |
66 | Villy Nielsen | Glumsø | Morris Mini Cooper |
68 | Benny Kristensen | Løvel | NSU 1200 TT |
77 | Mathias Brockdorff | Østbirk | Fiat 600 Abarth |
80 | Christian Cavazzi | Herning | Unipower |
119 | Søren Suhr Petersen | Fredericia | Porsche 911 |
155 | Mikkel Mikkelsen | Hornslet | Opel Kadett B Rallye |
156 | John Hansen | Støvring | Ford Cortina |
164 | Martin Olesen | Sabro | Alfa Romeo 1750 GTA |
195 | Magnus K. Jensen | Ans | Datsun 240Z |
289 | Henrik Hansen | Hasselager | Ford Mustang |
333 | Claus Sørensen | Grenaa | Alfa Romeo 1750 GTA |
403 | Claus Bertelsen | Viborg | Ford Escort BDA |
558 | Peter Dann Jørgensen | Lyngby | Alfa Romeo 1750 GTA |
600 | Ralf Fangel Bruun | Galten | Fiat 600 Abarth |
777 | Rasmus Sørensen | Grenaa | Alfa Romeo 1750 GTA |
Der er racerbiler fra flere årtier på banen i dette felt, som tæller dels 76-/81-/90-klasserne, dels TC/GT-klasserne.
Skåret ind til benet er der tale om de racerbiler, man kunne opleve fra sidste halvdel af 70’erne og ind til første halvdel af 90’erne.
Bilerne i 76-/81-/90-klasserne skal følge datidens tekniske reglementer til punkt og prikke. I TC/GT-klasserne må man opbygge sin racerbil, så den svarer til tidsånden. Men til sammen giver deltagerne i klassen et godt indblik i en periode, hvor det for alvor begyndte at gå stærkt i motorsporten.
En af de ældste biler i feltet er Jesper Ternvalts Ford Escort BDA med bobleskærme, som er blevet optimeret, så den kan holde mange af de nyere biler stangen.
Et par tidstypiske rivaler er de to Opel Kadett GT/E, som Peter Obel og Morten Eriksen deltager med.
Coupé-modellen blev dengang primært anvendt indenfor rallysporten, men Obel og Eriksen plejer som regel at byde Jesper Ternvalt op til dans, når der er asfaltbal i klassen.
Antalsmæssigt er det dog den allerførste udgave af BMW’s M3-model, som dominerer i feltet – en bil, som rent faktisk opnåede legendestatus, mens den stadig var i produktion – og under udvikling. Derfor kan man f.eks. se Jan Heiselberg deltage med sit eksemplar i 90’er-divisionen, mens Kasper Aaskov er med i TC/GT-divisionen, da hans bil følger de mere frie DTM-regler fra starten af 90’erne.
En af BMW M3 E30-modellens rivaler i slutningen af 80’erne var Fords modsvar i form af Sierra-modellen.
Her sørger Leif Christensen for, at denne del af historien også bliver gentaget, når han stiller til start i sit eksemplar i de sorte- og røde Texaco-farver.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
9 | John Lykke Gregersen | Viborg | BMW M3 E30 |
18 | Jesper Ternvalt | L. Skensved | Ford Escort BDA |
20 | Bruno Hansen | Ringe | Ford Escort |
21 | Kim Olesen | Vejle | BMW M3 E30 |
21 | Kasper Aaskov | Varde | BMW M3 E30 |
26 | Esben Hegelund | Hadsten | Mercedes 190E 16v |
30 | Kim Lundberg Clausen | Faxe | Porsche 924 GTS |
48 | Morten Eriksen | Hadsten | Opel Kadett GT/E |
54 | Klaus Christensen | Hobro | VW Golf |
56 | Kenneth L. Christensen | Viborg | VW Golf |
62 | Tage Sandvej Vielsen | Lunderskov | Porsche 911 |
63 | Steen Guldahl Andersen | Tørring | BMW M3 E30 |
82 | Lars Engelbjerg | Give | Toyota Corolla |
90 | Jan Heiselberg | Esbjerg | BMW M3 E30 |
99 | Mike Legarth | Vejle | BMW M3 E30 |
100 | Christian K. Jensen | Ans | BMW M3 E30 |
112 | Peter Obel | Kalundborg | Opel Kadett GT/E |
128 | Nils Kvorning | Løvel | BMW |
152 | Jesper Mott Sundstrøm | Løsning | BMW E30 |
173 | Tommy Dam Kieffer | Kastrup | BMW |
221 | Søren Christensen | Holstebro | BMW M3 E30 |
222 | Tommy olsen | Solrød str. | Porsche 911 |
333 | Leif Christensen | Tørring | Ford Sierra RS500 |
Den historiske fortælling ved Classic Race Viborg starter med 65-klassen, hvor du finder de ældste racerbiler ved arrangementet.
Feltet tæller sportsvogne som Christian Hopes Lotus Elan og Peter Iversens Porsche 356, der lige fra der undfangelse var tiltængt et liv på racerbanerne.
Men størstedelen af bilerne er modificerede standardvogne, for sådan var det med størstedelen af bilsporten i den første halvdel af 60’erne. Det var hverdagsbiler, hvor blev sat tape over lygteglassene, malet startnumre på dørsiderne, mens emaljenummerpladerne blev skruet af bilen.
Gennem The Swinging Sixties begyndte der at komme flere sportslige modeller, som meget naturligt fandt vej til racerbanerne.
De to Formel 1-teams Cooper og Lotus gav således mere end en hjælpende hånd på vej til udviklingen af Austin Cooper og Ford Lotus Cortina-modellerne, som dengang vandt mange sejre – og stadigvæk gør det.
Bilerne i 65-klassen skal i deres tekniske opbygning følge datidens reglementer. Det betyder også, at man i klassen anvender smalle, mønstrede dæk, hvorfor der er garanti for udskridninger og bred kørsel gennem svingene.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
4 | Christian Hope | Risskov | Ford Elan |
7 | Ole Klitgård | Svendborg | Ford Lotus Cortina |
16 | Finn Christensen | Sindal | Volvo 544 |
20 | Frederik Krarup | Risskov | Volvo 544 |
23 | Mathias Holt | Brønshøj | Austin Cooper |
25 | Palle Christensen | Rødding | Austin Cooper |
37 | Sten R. Laursen | Rødkærsbro | Fiat 600 Abarth TC |
71 | Oscar Davidsen Siesbye | København | Ford Lotus Cortina |
74 | Michael Madirazza | Roskilde | Volvo P1800 |
79 | Peter Iversen | Svenstrup | Porsche 356 |
121 | Troels Winkel Møller | Sæby | Volvo Amazon |
243 | Nikolas Bjørnvig | Sporup | Austin Cooper |
326 | Steen Feierskov | Give | Saab 96 Sport |
526 | Karl Westlake | Vanløse | Ford Lotus Cortina |
Lad os slå én ting fast: Der bliver trængsel på Vognmagervej, når feltet i Daarbak redoffice Legend Car Cuppen bliver sluppet løs.
Racerbilerne er måske Danmarks mindste, men klassen er til gengæld Danmarks største.
Til premiereudgaven af Classic Race Viborg er der tilmeldt næs-ten 50 eksemplarer af de sjove og underholdende racerbiler, der i deres ydre ligner nedskalerede udgaver af Fords og Chevrolets mest populære modeller fra 30’erne.
Men skinnet bedrager.
Nedenunder glasfiberen gemmer der sig et rørrammechassis, en motorcykelmotor med tilhørende gearkasse og så fire mønstrede dæk, der lige stikker en halv håndsbredde ud fra skærmene.
Klassen er garant for drama og underholdning, men også for masser af god motorsport. For det kræver sin kvinde og mand at klare sig i et felt, hvor splitsekunder afgør sejr og fiasko.
Classic Race Viborg tæller som den tredje af syv mesterskabsafdelinger i årets løbsserie.
Gennem de seneste par sæsoner har de to silkeborgensiske fætre Joachim Lee Holmstoel og Kevin Verner Jensen fordelt titlerne mellem sig. De er også med i kampen om årets mesterskab, hvor erfarne folk som 2018-mesteren Michael S. Christensen og Mirza Ahmetagic udfordrer dem.
Men klassens nye stjerne er Thedor Jensen. Med en finalesejr ved seneste runde på FDM Jyllandsringen kørte han sig frem til en andenplads i tabellen – en uge efter at han havde taget sin anden sejr i European Le Mans Series!
Udover det generelle mesterskab, hvor alle er med, kæmper de modne chauffører om Masters-titlen, mens der også er en division for kørerne med de ældrede 4-cylindrede racerbiler.
Men i begge divisioner er kampen lige så hård som om det generelle mesterskab.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
1 | Nicolai Baltzer | Stenderup | Ford Coupé '34 |
3 | Kerian Lopez | Billund | Ford Coupé '34 |
4 | Kasper Bruun | Ribe | Ford Sedan '37 |
7 | Sebastian Vej | Ringkøbing | Ford Coupé '34 |
10 | Michael S. Christensen | Grindsted | Ford Coupé '34 |
11 | René Dueholm | Odder | Ford Coupé '34 |
14 | Cliff Hansen | Viby Sj. | Chevy Coupé '34 |
15 | Dennis Ladefoged | Skanderborg | Chevy Sedan '37 |
16 | Danny M. Rasmussen | Helsingør | Ford Coupé '34 |
18 | Joachim Lee Holmstoel | Silkeborg | Ford Coupé '34 |
19 | Regina Grynnerup | Kolding | Ford Coupé '34 |
21 | Mikkel Ryberg | Auning | Ford Coupé '34 |
26 | Brian Steen | Ebeltoft | Chevy Sedan '37 |
28 | Frank Laursen | Ulstrup | Ford Coupé '34 |
30 | Theodor Jensen | Randers | Chevy Sedan '37 |
33 | Oskar Pedersen | Christiansfeld | Chevy Sedan '37 |
36 | August Ørndrup | Herning | Chevy Sedan '37 |
37 | Mike Mathiesen | Varde | Chevy Sedan '37 |
44 | Kenneth Jensen | Randers NV | Ford Coupé '34 |
46 | Peter Olesen | Brønderslev | Ford Coupé '34 |
47 | Marcus Kidmose | Ebeltoft | Chevy Coupé '34 |
52 | Sorba Kidmose | Ebeltoft | Ford Sedan '34 |
54 | Theis Kroot | Sønderborg | Ford Coupé '34 |
56 | Mathias Ringgaard | Ikast | Ford Coupé '34 |
64 | Oliver Ørndrup | Herning | Chevy Sedan '37 |
69 | August Senior Hansen | Kliplev | Ford Coupé '34 |
73 | Mark Mathiesen | Hørning | Chevy Sedan '37 |
79 | Dan Sørensen | Billund | Ford Coupé '34 |
84 | Kasper Vej | Ringkøbing | Ford Coupé '34 |
88 | Villy Fredebo Jørgensen | Padborg | Ford Coupé '34 |
95 | Kim Ipsen | Rødding | Ford Sedan '37 |
112 | Søren Clausen | Stoholm | Ford Sedan '37 |
116 | Jacques Skøld | Frederikssund | Ford Sedan '37 |
117 | Anders Hyrup | Nørager | Ford Coupé '34 |
124 | Patrick Gam Nielsen | Them | Chevy Sedan '37 |
127 | Frederik Jakobsen | Roskilde | Ford Coupé '34 |
133 | Mirza Ahmetagic | Randers | Ford Coupé '34 |
142 | William de Visscher | Grenaa | Ford Coupé '34 |
143 | Marinus Kjær | Ebeltoft | Ford Sedan '37 |
144 | Philipp Nielsson | Ebeltoft | Ford Sedan '37 |
145 | Kåre Clemsen | Hjørring | Ford Sedan '37 |
177 | Lars B. Ebbesen | Varde | Ford Coupé '34 |
224 | Lukas Skov | Silkeborg | Chevy Sedan '37 |
247 | Mathias Eriksen | Hadsten | Ford Sedan '34 |
277 | Jesper Juul Sørensen | Korsør | Ford Coupé '34 |
512 | Kevin Verner | Silkeborg | Ford Coupé '34 |
908 | Noah Jørgensen | Brønderslev | Chevy Sedan '37 |
911 | Nils-Bo Riis | Jerslev | Ford Coupé '34 |
Det kan godt være, at han er tidligere mester i klassen og har en tysk titel på sit lange CV, men derfor vil en sejr ved Classic Race Viborg have en helt speciel betydning for én af deltagerne i Selected Car Group Super GT.
Martin Andersen er nemlig på hjemmebane.
Farmand Ole har nemlig i snart 30 år drevet Viborg Autoteknik på adessen Industrivej 11, hvor Martin i sine ungdomsår naturligt nok har tilbragt mange timer. Og han hjalp naturligvis sønnen på vej og vil også være med i kulissen, når Martin Andersen deltager i Classic Race Viborg.
Og det med en hjemmebanesejr er faktisk ikke nogen våd drøm.
Køreren fra Løgstrup har sammen med Outzen Motorsport fået en flot start på årets Super GT-mesterskab. Ved sæsonpremieren på Padborg Park gjorde man næsten rent bord med hurtigste tid i Super Pole og sejre i to af de tre heats. Efterfølgende er mesterskabsføringen blev udbygget med yderligere to top 3-placeringer på FDM Jyllandsringen.
Men Super GT-klassen har også vist sig som en meget tæt og hård klasse, hvor marginalerne er afgørende – og det kommer de i den grad til at være på bybanen i Viborg.
Gustav Birch fra Ans kommer med en frisk finalesejr i baglommen fra sin blot anden løbsweekend i klassen, mens stærke navne som Nicolai Sylvest og Michel Nykjær banker på for at komme helt til tops.
Bilerne i Selected Car Group Super GT er teknisk set identiske. De er bygget op omkring en rørramme med integreret sikkerhedsbur med frontmotor og stiv bagaksel, og da bilerne er ens, er det op til de forskellige teams mekanikere og kørere at finde lige præcis den opsætning, som giver tiendedelene på stopuret og føringen, når det ternede flag bliver svunget på Vognmagervej.
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
5 | Frederik Schrøder | Aalborg | KIA |
7 | Casper Pilgaard | Ryomgård | Audi |
11 | Lukas Ravn Staub | Kolding | Audi |
17 | Michel Nykjær | Næstved | Mercedes |
19 | Martin Andersen | Løgstrup | BMW |
21 | Nicolai Sylvest | Jægerspris | Mercedes |
24 | Simon Seiersen | Randers | Mercedes |
26 | Peter Hegelund | Hadsten | Mercedes |
37 | Kevin Brandsborg | Varde | Mercedes |
42 | Nicolai N. Pedersen | Brønderslev | Mercedes |
44 | Gustav Birch | Ans | Mercedes |
52 | Christoffer Christensen | Flensburg | Audi |
55 | Jacob Ommen | Bylderup Bov | BMW |
67 | Mads Rasmussen | Høng | Mercedes |
95 | Magnus K. Jensen | Ans | Mercedes |
123 | Steffen Petersen | Bredebro | Mercedes |
195 | Magnus Madsen | Ringkøbing | BMW |
206 | Christian Dannemand | Lyngby | Audi |
212 | Emil Østergaard | Charlottenlund | Mercedes |
287 | Sander Steffensen | Viborg | KIA |
309 | Lasse Andreasen | Kolding | Audi |
327 | Alex Maansen | Løgstør | Mercedes |
329 | Mathias Chrone | Sabro | Mercedes |
443 | Magnus Petersen | Præstø | BMW |
Når du ser Lasse Bay Skovsgaard i sin sorte Mercedes 190E kæmpe mod den noget mindre, orange Peugeot 106, som Ole Knudsen deltager i, ligner det nærmest en duel, som er afgjort på forhånd.
Men sådan er det ikke i Youngtimerklassen. Her kan skindet godt bedrage – og gør det ofte. Det skyldes det specielle reglement, som klassen er bygget op omkring.
Bilerne i Youngtimerklassen bliver populært omtalt som de yngste af de ældste. Her er det biler, som var i produktion før 1. januar 2007, der kan deltage, men de skal ikke følge datidens detaljerede tekniske reglementer.
Man kører i stedet efter et reglement baseret på vægt/effekt-forhold. De tungeste biler – dem, der vejer mere end 7,4 kg pr. hk – er med i division 3. I division 2 har vi bilerne med mellem 6,4 og 7,4 kg pr. hk, mens de letteste biler er i division 1. Endelig findes der er Super-division for specielle modeller.
Det giver godt race, og derfor vil du med garanti også på Classic Race Viborgs gadebane kunne opleve situationer, hvor David slår Goliath.
Tag eksempelvis Erik H. Madsens metalblå Mini Cooper. Selv om den i forhold til sit designmæssige ophav fra 1959 er noget større, er den ikke så stor som de BMW-modeller, der dominerer division 1. Alligevel kan den takket være sin noget lavere vægt tage kampen op med de andre modeller fra den bilkoncern, som nu ejer Mini-mærket.
Youngtimer-feltet ved Classic Race Aarhus tæller også flere kørere, som normalt slår deres folder i andre klasser.
Brødreparret Mirel og Mirza Lovic har taget de Suzuki Swift 1600-modeller med, som de tidligere har brugt til at give deres konkurrenter baghjul med i 1600 Challenge-klassen, mens Benny Kristensen fra Løvel også er til start i sin BMW.
Når han altså ikke giver den gas i sin gule NSU i 71-klassen…
Nr. | Kører | Bopæl | Bil |
---|---|---|---|
33 | Lise Steffensen | Rønde | Toyota MR2 |
70 | Henrik Have Jakobsen | Ry | BMW E46 |
104 | Erik Holgersen | Vejle | BMW |
107 | Ole Klitgård | Svendborg | Peugeot |
112 | Mickey Mikkelsen | Rønde | BMW E36 325 |
123 | Erik H. Madsen | Mårslet | Mini Cooper |
166 | Martin H. Mortensen | Ryomgård | BMW E46 M3 Coupé |
185 | Ole Sondrup | Odder | BMW E36 M3 Coupé |
197 | Rasmus Vorre | Viborg | Nissan |
219 | Kenneth Søgaard | Skødstrup | BMW E46 |
234 | Morten Habekost | Greve | VW |
235 | Johnny Christoffersen | Farsø | VW Polo |
267 | Claus Geleff | Humlebæk | BMW M3 E46 |
268 | Benny Kristensen | Løvel | BMW E36 |
301 | Mirel Lovic | Sorø | Suzuki Swift |
310 | Lasse Bay Skovsgaard | Hejnsvig | Mercedes 190E |
311 | Ole Knudsen | Føllenslev | Peugeot 106 |
312 | Henrik Munk Thomsen | Ebeltoft | Peugeot 106 |
329 | Jimmy Bob Søgaard | Nakskov | Peugeot 106 |
350 | Rasmus Hansen | København | Peugeot 106 |
351 | Mirza Lovic | Søndersø | Suzuki Swift |
358 | Preben Møller Jørgensen | Vejle | BMW |
360 | Stefan Lorenzen | Aarhus | Citroen Saxo |
362 | Michael Scharstein | Hillerød | Citroen Saxo |
369 | Theis Mikkelsen | Hornslæt | Porsche |
Vi håber Drivers Lounge kan være med til at skabe en god stemning blandt på pladsen, både for kørerne, hjælpere, familie og de mange fans af motorsport.
Hos Classic Race Viborg har du som kører mulighed for bestille plads til spisning i vores Drivers Lounge.
Her serverer vi aftensmad efter dagens sidste løb, så her kan bestille dagens menu til dig og dit team. Bestilling skal afgives dagen på dagen, inden kl. 10.00
Vi laver et super lækkert telt med bar til køb af forfriskninger, og scene med underholdning i form af musik, foredrag, hygge og masser af plads til både kørere, koner, kærester, hjælpere, familie og fans.
Fredag aften kl. 21.00 har vi booket drengene fra podcasten Over Stregen til at underholde med sjove anekdoter fra Motorsportsverdenen.
© 2025 Classic Race Viborg – Designet af Aveo web&marketing