Frivillige

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

FRIVILLIG TIL Classic Race Viborg?

Bliv en del af en ultimativ oplevelse.

Sammen former vi en unik begivenhed, hvor der er plads til at tænke kreativt og sætte sit eget præg på Danmarks bedste motorløb. Som frivillig får du en unik oplevelse, hvor du kan være helt tæt på racet og blive en del af et helt særligt sammenhold med fantastiske mennesker på tværs af alle aldre.

Selvom du ikke har benzin i blodet eller syntes at biler er ret fede, vi finder også plads til dig. Bare du er engageret, motiveret og inspireret af at gøre en forskel, så meld dig som frivillig til Classic Race Viborg. Sammen kan vi skabe rammerne for det hurtigste, bedste og fedeste racerløb i Danmark.

Som frivillig får du..

  • Adgang til Classic Race Viborg alle dage
  • Classic Race Viborg uniform
  • Classic Race Viborg merchandise til nedsat pris
  • Forplejning under dine vagter
  • Fællesskab og netværk
  • Nye udfordringer og kompetencer
  • Erfaring til CV’et

Vi har brug for alle, så find en kategori der passer dig, så finder vi opgaverne til dig.

Vær en del af teamet

Som en del af frivillig-teamet til Classic Race Viborg følger en række goder:

Fri adgang hele weekenden
CRV uniform
CRV-kasket
CRV-merchandise
Forplejning under vagt
Fællesskab og netværk
Gratis Camping ved 3 arbejdsdage
Erfaring til CV’et
Spændende opgaver og udfordringer

Frivillig leder

  • Arbejdstimer med forberedelse, planlægning og evaluering inden eventet og arbejdstimer under eventet.
  • Deltagelse i møder
  • Indgangsbillet til weekenden
  • Forplejning under vagten på de angivne spisetidspunkter
  • Fri adgang og to drinksbilletter til Lørdagens AfterParty
  • Alt efter hvilken gruppe man er i bliver Classic Race Viborg tøj udleveret
  • Alt efter hvor mange dage man arbejder, bliver tøjet tilpasset i mængde
  • Alle frivillige bliver inviteret til en afslutningsfest i løbet af året
  • Årets plakat
  • Der vil blive uddelt sponsorgaver i forbindelse med konkurrence/lodtrækning
  • 1 fribillet
  • Mulighed for tilkøb af 2 billetter til special pris

Frivillig

  • Minimum 12 timers arbejde fordelt over eventet
  • Indgangsbillet til weekenden
  • Forplejning under vagten på de angivne spisetidspunkter
  • Fri adgang og to drinksbilletter til Lørdagens AfterParty
  • Alt efter hvilken gruppe man er i bliver Classic Race Viborg tøj udleveret:
  • Alt efter hvor mange dage man arbejder, bliver tøjet tilpasset i mængde
  • Alle frivillige bliver inviteret til en afslutningsfest i løbet af året
  • Årets plakat
  • Der vil blive uddelt sponsorgaver i forbindelse med konkurrence/lodtrækning
  • Mulighed for tilkøb af 2 billetter til special pris
Event crew

Du er med til at opbygge banen og området. Så hvis du er handy, kan gå til hånde eller bare er frisk på at opbygge og nedbryde, så er dette stedet for dig.

CRV Service

Du vil have tæt kontakt med vores gæster på området, og du assisterer dem på forskellige måder. Hvis du er serviceorienteret, har gåpåmod og nyder at møde forskellige gæster, så er dette stedet for dig.

Udstiller Service

Her er der fokus på at servicere vores udstillere rundt på området. Så er du serviceorienteret, har du altid et smil på læben, og kan du lide at give den gas, så er det her.

Event Service

Du har fokus på servicering før gæsterne træder ind på pladsen samt til velgørenhedskørsel. Hvis du har et godt overblik, er dygtig til at imødekomme folk og byde dem velkommen, så er dette stedet for dig.

Sikkerhed

Det handler om at skabe tryghed som vagt på pladsen. Hvis du er smilende og imødekommende, også i de sene nattetimer, så kan dette være opgaven for dig.

I tvivl?

Hvis du ønsker at være frivillig til Classic Race Viborg, men har svært ved at vælge ud fra de præsenterede muligheder, så kan du tilmelde dig denne gruppe.

Event Crew

Banebyggere

Du er med til at bygge banen og området op og pille det ned igen efterfølgende. Det betyder, at du skal have skruet hænderne godt på og være klar til at tage fat! Opgaverne er blandt andet håndtering af hegn og betonelementer.

TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes op til, under og efter løbsweekenden. 

ARBEJDSOPGAVER

Det første, vi begynder med, er at indhegne hele området med festivalhegn. Så opstilles betonbarrierer, som afgrænser hele banen, af en underentreprenør. Når betonen er sat, sættes et sikkerhedshegn ovenpå betonen. Det er også en opgave for banebyggere at placere sikkerhedshegnet, som efterfølgende skal forstærkes med clamps og stålwire. Hele banen rundt, hvor der er publikum, opstilles publikumshegn, som er 1 meter højt cykelhegn.

KRAV OG FORVENTNINGER

Det er vigtigt, at du er fysisk ok og er vant til manuelt arbejde, da der forekommer mange løft m.m. Det forventes, at du tilmelder dig minimum 4 arbejdsdage, hvoraf den ene gerne må være søndag til nedpakning.

Logistik

Arbejdet i logistik-teamet er vidtfavnende og består af tusindvis af ad hoc-opgaver. Vores opgaver omfatter overblik over diverse indkøb samt levering af disse til mindre opsætninger på pladsen. Opgaverne efter løbet vil bestå i afhentning og forsvarlig nedpakning af det, vi har leveret/sat op. Der arbejdes i hele løbsugen fra mandag i løbsugen til og med tirsdagen efter løbsweekenden.

Arbejdet i logistik-teamet er vidtfavnende og består af tusindvis af ad hoc-opgaver. Vores opgaver omfatter overblik over diverse indkøb samt levering af disse til mindre opsætninger på pladsen. Opgaverne efter løbet vil bestå i afhentning og forsvarlig nedpakning af det, vi har leveret/sat op.

TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes før, under og efter løber.

ARBEJDSOPGAVER

Arbejdet i logistik-teamet er vidtfavnende og består af tusindvis af ad hoc-opgaver. Vores opgaver omfatter diverse indkøb samt levering af disse mindre opsætninger på pladsen. Opgaverne efter løbet vil bestå af afhentning og forsvarlig nedpakning af det, vi har leveret/sat op.

KRAV OG FORVENTNINGER

Det vil være en fordel – men ikke et krav – at du har kørekort, og er lidt praktisk anlagt.

Håndværkere

Håndværkergruppens opgaver indbefatter konstruktion, opsætning og reparationsopgaver samt andre små og store ad hoc-opgaver. Da vi arbejder med en deadline på alle vores opgaver, skal du være parat til at yde en ekstra indsats, når det ”brænder på”. Forekommer der perioder, hvor vi har ”ledige hænder”, skal du være forberedt på at hjælpe til hos banebyggerne.

TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes op til, under og efter løbsweekenden.

ARBEJDSOPGAVER

Konstruktion-, opsætning- og reparationsopgaver samt andre små og store ad hoc-opgaver. Forekommer der perioder, hvor vi har ”ledige hænder” må man være forberedt på at hjælpe til hos banebyggerne. Mandag vil bestå af forsvarlig nedpakning af det, vi har sat op.

KRAV OG FORVENTNINGER

Det er vigtigt, at du er vant til fysisk manuelt arbejde og har hænderne skruet rigtigt på, ligeledes er det vigtigt at du kan “tænke ud af boksen” og er omstillingsparat. En håndværksmæssig baggrund er ikke et krav, men HVIS du har særlige forudsætninger, må du meget gerne oplyse dette ved tilmelding.

YDERLIGER INFORMATION:

Vores opgaver indbefatter bl.a. følgende: bygning af præmiepodie, opsætning af TV hos vores udstillere, opbygning af diverse platforme/trapper, opbygning af skranker, installering/tilslutning af diverse udstyr samt et utal af andre små og store ad hoc opgaver. Da vi arbejder med en deadline på alle vores opgaver, skal man være parat til at yde en ekstra indsats “når det brænder på”.

I løbsweekenden vil teamet løse forefaldende reparationsopgaver på hegn, trapper, tribuner, toiletter, installationer osv. Desuden kan der være opgaver som opfyldning af vandtanke og, levering og udlægning af plastkøreplader. Men som udgangspunkt, vil der være god mulighed for at hygge og se racerløbet da dette primært varetages af et beredskab hvor man skiftes til at “være på”.

Opgaverne efter løbsweekenden, vil bestå af forsvarlig nedpakning af ”alt det vi har sat op”.

Der kan forekomme perioder i teamet, hvor vi har ”ledige hænder”. I de perioder må man være forberedt på, at hjælpe til hos banebyggerne.

Der vil være værktøj, køretøjer og materiel til rådighed til de forskellige opgaver.  Du må naturligvis gerne medbringe dit eget foretrukne værktøj.

Der er fuld forplejning de dage du arbejder.

En håndværksmæssig baggrund er ikke et krav, men HVIS du har særlige forudsætninger, såsom truckcertifikat, erfaring med entreprenørmateriel eller lignende, må du gerne skrive det ved tilmelding.

VVS-Gruppe

Som en del af VVS-gruppen skal du være med til at tilslutte vand til toiletter og bad til både frivillige og vores gæster. Under selve løbsweekenden skal du være på pladsen og hjælpe, hvis der skulle opstå problemer med toiletter eller det tilsluttede vand. Efter løbet er slut, er du med til at fjerne og nedpakke VVS udstyr.

TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes op til, under og efter løbsweekenden. 

ARBEJDSOPGAVER

Som en del af VVS-gruppen skal du være med til at tilslutte vand til toiletter og bad til både frivillige og vores gæster. Under selve løbsweekenden skal du være på pladsen og hjælpe, hvis der skulle opstå problemer med toiletter eller det tilsluttede vand. Efter løbet er slut, er du med til at fjerne og nedpakke VVS udstyr.

KRAV OG FORVENTNINGER

Vi forventer at du har erfaring indenfor VVS, kan håndtere flere opgaver samtidigt og kan håndtere problemer, der opstår løbende.

Officials

Kunne du godt tænke dig at komme helt tæt på, stå langs banen og og være official til CRV. Så skal du være opmærksom på hvilke krav der er, for at være official til et motorløb. Send en mail til frivillig@classicraceviborg.dk med dine kvalifikationer, så hører du fra vores løbsledelse..

CRV Service

Sekretariatet
TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes i ugen op til og under løbsweekenden, og vi vil i fællesskab planlægge vagter, som passer for dig. Vagterne vil primært ligge i perioden før under og efter løbet. Vagterne vil være delt op, så der også er mulighed for at se racerløb og se sig om på pladsen. Kan du kun arbejde i weekenden, er dette også en mulighed.

ARBEJDSOPGAVER

Sekretariatet er et af CRV’s knudepunkter og en del at vores ansigt udadtil. Vi får mange, alsidige henvendelser, og derfor skal du have smil på læben og gøre dit bedste for, at vores gæster og udstillere får en fremragende weekend. Opgaverne består i at håndtere henvendelser i sekretariatet, som kan være alt fra spørgsmål fra udstillere og gæster, ”vejvisning”, besvarelse af telefoner, henvisning af frivillige og andre ad-hoc opgaver, som altid opstår ved så stort et arrangement. Du vil aldrig komme til at stå alene, og du vil altid have mulighed for at få fat på en kollega, hvis der er et spørgsmål, du ikke kan svare på eller en problemstilling, du ikke ved, hvordan du skal løse.

KRAV OG FORVENTNINGER

Du skal være serviceminded, have en positiv attitude og være klar til at løse problemer, når de opstår. Vi er afhængige af hinanden, så vi skal overholde de aftaler, vi indgår.

OBS.: Denne gruppe kræver ansøgning samt kort interview med gruppeleder, før man kan være garanteret plads i gruppen.
Du hører hurtigst muligt fra gruppelederen efter din ansøgning. ansøgning sendes tli frivillig@classicraceviborg.dk

Publikumsservice
TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes torsdag, fredag og  lørdag, tidsplanen aftales med lederne.

ARBEJDSOPGAVER

– Bro- og indgangsservice, hvor du står ved indgangene i åbningstiden og kontrollerer armbånd.
– Du holder øje med korrekte armbånd, holder opsyn med hegn og assisterer publikum med information og vejledning.

KRAV OG FORVENTNINGER

Du står for at give vores publikum en sjov og god helhedsoplevelse, når de besøger CRV. Når det er sagt, er det dog også vigtigt for os, at du som frivillig får en spændende oplevelse ud af det.

Udstiller service

Hospitality service
TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der kan forekomme arbejde før, under og efter løbet.

ARBEJDSOPGAVER

Som en del af Udstiller Service, skal du være med til at give vores udstillere samt VIP-gæster den bedste oplevelse. Det er derfor vigtigt, at du møder op med et smil og er klar på en masse spontane opgaver. Opgaverne består af alt lige fra opstilling af inventar og udsmykning af telte, opsætning af bannere, drikkevarerservice og meget andet.

KRAV OG FORVENTNINGER

Du skal være serviceminded, have en positiv attitude og være klar til at løse problemer, når de opstår.

 

OBS.: Denne gruppe kræver ansøgning samt kort interview med gruppeleder, før man kan være garanteret plads i gruppen.
Du hører hurtigst muligt fra gruppelederen efter din ansøgning. sendes til mail: frivillig@classicraceviborg.dk

 

Event service

Billetvogn
TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes i løbsweekenden: torsdag, fredag og lørdag.

ARBEJDSOPGAVER

I billetvognene skal du scanne billetter og udlevere armbånd til vores gæster. Du er det første kontaktpunkt, vores gæster har, så en venlig og smilende tilgang er vigtig.
Du vil blive oplært i brugen af scannere og udlevering af armbånd og forskellige typer heraf.

KRAV OG FORVENTNINGER

Vi forventer, at du kan bevare overblikket i en presset situation og er dansktalende, da hovedparten af vores gæster er dansktalende.

 

trafikgruppen
TIDSRUM FOR ARBEJDE

Der arbejdes op til og under løbsweekenden. Det vil sige der arbejdes før, under og efter løbet.

ARBEJDSOPGAVER

Arbejdsopgaver i trafikgruppen er primært at hjælpe med at:

  • Holde styr på alt indkørsel og udkørsel, samt parkering både udenfor banen og indenfor banen, bestående af handicap-, frivillige- og VIPparkering.
  • Brandveje skal holdes fri og kørere/udstillere holder på deres stand (med godkendelse) eller på dertil indrettede parkeringspladser.
  • Hjælpe kørerne sikkert til og fra pitlane 
  • Give adgang til leverandører der skal ud og ind. Vip kørsel ud og ind.

Under vagterne vil der være rotation på forskellige poster efter behov. Vagterne vil være delt op over weekenden, så der også er mulighed for at se racerløb.

KRAV OG FORVENTNINGER

Du er smilende, hjælpsom og kan godt håndtere travle situationer. Du har overblik over pladsen og området omkring, så du bedst muligt kan hjælpe bl.a. udstillere, kørere, lokale beboere samt gæster.

Du skal være serviceminded, have en positiv attitude og være klar til at løse problemer, når de opstår. Du skal være dansktalende, da hovedparten af vores gæster er dansktalende.

 

Sikkerhed

Nattevagt/Hundevagt
TIDSRUM FOR ARBEJDE

Din arbejdstid vil ligge i perioden før, under og efter løbet og arbejdstider aftales nærmere med din gruppeleder.

ARBEJDSOPGAVER

Som hundevagt skal du holde opsyn på pladsen og ved indgangene i nattetimerne. Du skal især holde øje med de effekter, som ikke kan låses inde. Formålet er at være synlige. Hvis noget mistænkeligt observeres, tilkaldes politiet. Hundevagter arbejder i grupper. Grupperne fordeler selv arbejde og pauser i samarbejde med gruppelederen. Gruppen arbejder sammen med frivilliggrupperne Publikumsservice & CRV Safety, som tager over ved indgangene og på CRV området, når nattevagt/hundevagter er færdige med deres vagtskifte.
Derfor skal der gives overleveringer mellem disse grupper.

KRAV OG FORVENTNINGER

Du skal være smilende og imødekommende; også i de sene nattetimer.
Vi er i tæt samarbejde med hundepatrulje, professionel vagt, politi og Safety fra dagenvagten. Du skal forvente at komme i nærkontakt med hund og vagter.

 

Samaritter/sygeplejerske/sosu
Tidsrum

det er under hele løbsweekenden, der vil ikke være vagter om natten. men man kan forvente der er behov for dække af vagt lørdag aften i forbindelse med koncerten.

Arbejdsopgaver

 Din opgave vil bestå i at bevæge dig rundt på pladsen og holde øje med publikum og være til rådehed hvis der er nogen der bliver dårlig. du skal være opmærksom, have øje for evt sundhed udfordringer der skal tages hånd om straks. vurdere om det er noget der kan hjælpes med på pladsen eller om der er behov for tilkald af ambulance eller læge fra pladsen.

Krav og forventninger

Du er smilende, hjælpsom og kan godt håndtere travle situationer. Du har overblik og kan arbejde i presset situationer. Tale og forstå dansk. der vil være tæt samarbejde med læge på pladsen. 

 

OBS.: Denne gruppe kræver ansøgning samt kort interview med gruppeleder, før man kan være garanteret plads i gruppen.
Du hører hurtigst muligt fra gruppelederen efter din ansøgning. sendes til mail: frivillig@classicraceviborg.dk

Pædagoger
Tidsrum

Det er under hele løbsweekenden. 

Arbejdsopgaver

Du vil skulle være at finde på børneområdet. du skal hold opsyn med børn på område. der kan være aktivitere på området hvor der er behov for at du er i gang sætter legen. men ellers er du der mest for at skab tryghed og sikkerheder for de mindste. her udover er det også din opgave at området er i pæn og rydelig stand når dagen er slut.

Krav og forventninger

At du er en person som er glad for børn og leg. kan hjælpe med at skabe leg og med indrage flere børn i en leg. du skal være opmærksom på at vi kan bede om børneattest.